
Salgs- og leveringsbetingelser
Modulate ApS
CVR: 44372134
Adresse: Svanevej 22, 2400 København NV
Email: info@modulate.dk
1. Anvendelse
Disse betingelser gælder for alle aftaler mellem Modulate ApS og erhvervskunder om levering af rådgivning, executive search, headhunting, assessment og rekrutteringsrelaterede ydelser.
2. Aftalegrundlag
Aftalegrundlaget består af Modulates tilbud, honorarmodeller, ordrebekræftelser og disse betingelser. Kundens egne indkøbsbetingelser er ikke en del af aftalen. Ændringer kræver skriftlig aftale.
3. Serviceydelser
Modulate leverer ydelser udført efter god headhunter- og rådgiverpraksis. Kunden skal give adgang til relevante personer og oplysninger. Modulate er ikke ansvarlig for særlige lov- eller standardkrav, medmindre dette er aftalt.
4. Pris og betaling
Ydelser faktureres efter gældende honorarmodeller. Alle priser er ekskl. moms. Kørsel afregnes efter statens takster. Udlæg (tests, licenser, logi m.v.) faktureres til kostpris + 10% håndtering. Betalingsbetingelser: 14 dage netto.
5. Forsinket betaling
Ved for sen betaling beregnes rente på 1% pr. påbegyndt måned. Manglende betaling 14 dage efter påkrav giver Modulate ret til at standse opgaven, kræve forudbetaling eller ophæve aftalen.
6. Tilbud og ordrer
Tilbud er gyldige i 10 dage. Ordrer afgives skriftligt. Modulate bekræfter eller afviser ordrer inden 5 arbejdsdage. Uoverensstemmelser i ordrebekræftelsen skal kunden gøre indsigelse mod inden 3 arbejdsdage.
7. Levering
Levering sker efter den aftalte projektplan. Kunden skal gennemgå leveret materiale og reklamere straks ved fejl.
8. Forsinkelse
Modulate orienterer Kunden ved forsinkelser. Ved forsinkelse på mere end 14 dage kan Kunden ophæve den berørte del af aftalen.
9. Kvalitetssikring og reklamation
Modulate leverer ydelser efter høj professionel standard. Reklamation over fejl i leveret materiale skal ske inden 10 arbejdsdage. Berettigede fejl afhjælpes, korrigeres eller genleveres. Ingen yderligere erstatnings- eller misligholdelseskrav kan gøres gældende.
10. Ansvar
Modulates ansvar er begrænset til 50% af Kundens betalinger i det foregående kalenderår. Modulate er ikke ansvarlig for indirekte tab (fx driftstab, tabt fortjeneste eller goodwill). Force majeure fritager Modulate for ansvar.
11. Immaterielle rettigheder
Modulate ejer alt materiale, analyser og metoder udarbejdet i forbindelse med opgaven. Kunden får en vederlagsfri licens til intern brug i egen virksomhed.
12. Fortrolighed
Kunden må ikke videregive eller misbruge Modulates fortrolige oplysninger. Fortrolighed gælder uden tidsbegrænsning.
13. Behandling af personoplysninger
Modulate behandler persondata i overensstemmelse med GDPR. Data anvendes alene til opfyldelse af aftalen og opbevares kun så længe nødvendigt. Kontakt for persondataforespørgsler: info@modulate.dk.
14. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister behandles ved Københavns Byret.
Kontakt:
Modulate ApS
Svanevej 22, 2400 København NV
CVR: 44372134
Email: info@modulate.dk
